SERVICES & KOMPETENCER


Vi ved meget om skilte....

og hvilke værdier skilte skaber. Vi evner at lytte og forstå - og vil gerne udfordres, når nye grafiske udtryk skal oversættes til funktionelle og værdiskabende skiltedesigns.Når I vælger at handle med BN, går vi altid efter at finde den optimale løsning hvor form og funktion går hånd i hånd.

Vores kompetencer dækker alle områder i forbindelse med udvikling, design, produktion, montage og servicering af skilteløsninger - og er derfor gearet til både små og store enkeltstående og/eller løbende skilteopgaver. Vi er også klare i spyttet, hvis vores egne evner ikke er til strækkelige. Så har vi et netværk, som vi kan trække på og som bidrager med at få opgaverne løst – med fuld gennemsigtighed for jer som kunde. Vi prøver at bringe vores omfattende erfaring og kompetencer  i spil og derved tilføre værdi i alle relevante dele af processen.

... og vi har styr på projektforløbet
 

BN har indgående kendskab til alle processerne som er nødvendige for et vellykket skilteprojekt. Vi sætter os dybt ind i opgavens omfang og karakter, uanset om det er et enkeltstående eller større skilteprojekt.

Vores projektledere har en bred erfaring med at komme hele vejen rundt om skilteopgaverne. Det gælder både det forberedende arbejde med evt. statiske beregninger, myndighedsgodkendelser, grundlag for produktion og dokumentation af både produkter og fotos af det færdige resultat.

Vi sætter en ære i, at vores kunder altid er opdateret i forhold til projekternes status. Vi er ligefremme i vores kommunikation og ynder at kalde en spade for spade.

Selvom der kan være flere afdelinger involveret fra BN – er det afgørende med dygtig og erfaren projektledelse af hele forløbet fra idé til montage. Det er her man kommer til at kende BN huset og hvor vi gør vores bedste for at gøre det nemt for kunden – og for at vi kommer sikkert i mål til aftalt tid og aftalt økonomi.

Viden & Rådgivning

Hos BN har vi et stort kendskab til materialer, overfalder, lyskilder og øvrige skilteelementer, som vi løbende anvender i vores produktion. Vi gør vores bedste for at omsætte erfaring og viden til saglig rådgivning.

Led-lys skaber opmærksomhed, effekter og giver skiltet karakter. Vi hjælper med rådgivning om belysningsmuligheder og vejleder, så de bedste resultater opnås, hvad enten der er tale om indirekte eller direkte belysning eller hvilket bogstavsprofil, der er tale om. Skiltets udtryk skal harmonere med omgivelserne. Kombinationen af farver, overflader, materialer og lysvirkning er med til at skabe skiltets endelige udtryk.

For maksimal synlighed skal et skilts bogstaver have den rette størrelse og været af en type, der er designet til skiltning. Faktorer som læsevinkel, retning, skrifttype, bogstavdybde, farver og kontrast har afgørende indflydelse på læsbarheden.

Den største forhindring for et skilts læsbarhed er, måske ikke overraskende, afstanden fra brugeren til skiltet. Afstanden bruges til at bestemme teksthøjden på skiltet, og dermed også størrelsen på selve skiltet.  Så er det vigtigt at forstå ”de typiske brugere” - hvem er det, vi skilter for. 

Effektiv skiltning benytter sig ofte af kontrast mellem skiltets farve og farven på teksten. Helt ideelt vil det være, hvis der også er kontrast i mellem skiltes farve og den baggrund, hvorpå skiltet er placeret. 

Begrebet wayfinding – eller logisk orientering – hjælpe os via forskellige former for skilte med at præsentere brugerne for rette information på rette tid og sted. Brugere hjælpes således til en ubesværet rejse gennem måske uoverskuelige omgivelser. Markante landemærker benyttes også som punkter man kan genkende og navigere efter som supplement til skilte.
 

Skiltedesign og - teknik

I samarbejdet omkring skilte- og designopgaver kan omfanget af og kilden til input variere alt afhængig af opgaven og dens kompleksitet. Udvikling af et skiltedesign sker ofte i tæt samarbejde med kundens egne designere, reklamebureauer, arkitekter eller butiksudviklere. Det vigtigste er, at vi finder gode løsninger sammen. Jo før BN er med i processen - jo bedre.

Skiltets udtryk udvikles ofte ud fra den grafiske identitet virksomheden har. Vi tilbyder al den viden og kreativitet vi har in-house, og kan hjælpe jer med at fra bragt jeres idé til et brugbart skiltekoncept, der virker i praksis.

Udover de kreative og designmæssige input, så lægger vi afgørende vægt på at det skilteteknisk også skal kunne fungere i forhold til materialer, konstruktioner og eventuelle statiske beregninger. I BN har vi en produktteknisk enhed, som ikke beskæftiger sig med andet – og som er med til sikre dokumentation for produkter og beregninger.

Ofte vil det være godt givet ud, hvis de kreative tanker omsættes i praktik inden der trykkes på knappen, så konceptoplæg kan godkendes med praktiske eller designmæssige justeringer. En færdigudviklet og grafisk tegnet løsning skal godkendes inden produktion – men testes måske også med prototyper på udvalgt lokation inden en større udrulning finder sted.

Produktion

Vores produktion i Randers er særdeles fleksibel og leveringsdygtig med dygtige fagfolk og topmoderne maskiner. Vi kan selv producere stort set alle typer skilte og investerer løbende i kapacitet - både lokaler og produktionsudstyr - så vi sikrer en forbindelse mellem ny teknologi og godt håndværk.

Vores medarbejdere har høje håndværksmæssige kvalifikationer. Det er faglærte skiltemalere, maskinarbejdere og smede, som arbejder på vores folieværksted, fræseværksted, smedeværksted, skiltemontage og overfladebehandling.  Alt i alt fokuserer vi på at sikre kunden en leverance af højeste kvalitet, udført under effektive processer arbejdsstrukturer.

Masser af værdifuld erfaring kombineret med en fin balance mellem det gode håndværk og den nyeste teknologi, er de elementer, som ligger bag BNs produktion

Montage

Sandhedens øjeblik hvor ”ide bliver til virkelighed”. Vi har valgt at skilte produceret hos BN også skal monteres af BN. Vi har egne montage teams til at servicere og montere skilte i hele landet – og vores kunder vil opleve et hold af professionelle montører, der med flere års erfaring kombineret med en serviceminded indstilling, sørger for at løsningerne fotodokumenteres, monteres korrekt – og kommer op til tiden.

Vores montører er uddannede i ansvarlighed bl.a. inden for miljø og sikkerhed og er vante med at samarbejde med andre faggrupper og derfor yderst fleksible for at få tingene løst uden unødig bøvl ude på lokationen. Vi gør alt, hvad vi kan for at resultatet bliver så perfekt som muligt.

Det skal være nemt for vores kunder, så.......

GIV OS EN ADRESSE OG EN ÅBNINGSDATO - SÅ KLARER BN RESTEN.....

 

International - med lokal tilstedeværelse

BN arbejder i dag med Skandinavien som vores naturlige marked. Vi har erfaring for at bringe en skiltekoncept ud over landets grænser – og arbejder ind imellem med på større internationale projekter via Modulex koncernen, som vi er en del af.

Fordi vi er en del af en stor international skiltekoncern, har vi nem adgang til at dele viden og til at samarbejde på tværs af landegrænser. Den adgang bruger vi blandt andet til hele tiden at holde fingeren på ”skiltepulsen” når nye grafiske identiteter skal oversættes til nye værdiskabende skiltedesigns.

GLOBAL VISION • LOKAL TILSTEDEVÆRELSE • ÉN VIRKSOMHED


Vil du vide mere ... eller bare gerne kontaktes?